Gå videre til hovedindholdet
   
  lidt godt til øllet her i vinteren


Til 4 personer
1 kg. oksebryst
½ kg. blandende løg, gulerod, porre, selleri, skåret i grove tern
Et par laurbærblade
10 sorte peberkorn
½ bdt. timian
150 gr. frisk brødkrumme eller rasp, krydret med salt og peber
2 æg, pisket med lidt vand til paneringen
Lidt smør eller olie til stegning
Kartofler
Pickles
Sennep
Kog det sprængte oksebryst med urter og krydderier op i en gryde, dækket af vand. Når vandet koger skrues varmen ned, og vandets overflade skummes for fedt og urenheder. Gryden simrekoger 2-2½ timer.
Når kødet er mørt, tages gryden af varmen, og kødet køler helt ned i lagen - helst til dagen efter. Nu er kødet så fast, at det kan skæres i den ønskede form og størrelse - enten som skiver eller grove klodser. (Gem kogelagen, der kan bruges som bouillon). Nu paneres kødet først i de piskede æg - derefter i den krydrede rasp.
Oksestykkerne steges gyldne og sprøde i smør eller olie på en pande, så alle ender og kanter kommer i kontakt med panden. Kan holdes lune i ovnen til spisetid. Kan akkompagneres af kogte, pillede kartofler og skal serveres med pickles og grov sennep.

Kommentarer

Populære opslag